I ugevis havde rygter floreret om en mystisk mand, der kunne helbrede syge og vække døde til live igen. Denne lille dreng var ved at revne af spænding ved tanken om at skulle møde manden i virkeligheden en dag. Nu havde han hørt, manden havde slået sig ned ved søen, ikke langt fra drengens hjem. Han måtte bare afsted! Efter en del plagen pakker moren endelig lidt mad til sin søn: fem brød og to fisk.
Da Jesus mangler mad til de 5000 lyttende mænd + kvinder og børn, tænker drengen først: “Jeg har da mad, vi kan dele!”. Men da det går op for ham, hvor lille en madpakke han sad med, ønskede han end ikke, at nogen skulle se ham. Hvordan skulle den smule, han sad med, gøre en forskel? Han havde jo nærmest ingenting at byde ind med! Det var helt til grin, han overhovedet havde tænkt tanken, at han havde noget, Jesus skulle kunne bruge!
Det, drengen ikke havde skænket en tanke, var, at når vi kommer til Jesus med det, vi har og kan, så gør Han småt til stort.
Læs mere om drengen med madpakken Matt. 14, 13-21