Kvinden, hvis liv ligger grunden for denne sangtekst, levede i samfundets nederste lag. Alle så ned på hende, og ingen ville ses sammen med hende. Hun solgte sin krop for at tjene penge; så kunne man nærmest ikke synke dybere.
En dag kom Jesus på besøg hos en af farisæerne. De skulle spise sammen. Det kom kvinden for øre, og hun skyndte sig hen til farisæerens hus. Målrettet gik hun lige hen til Jesus, velvidende at alle, der var til stede, sendte hende forargede blikke og nogle måske endda sukkede og beklagede sig højlydt. Kvinden havde kun ét mål. Hun måtte bare hen til Jesus. Hun havde brug for ham mere end alt andet i sit liv.
Hvad var det ved Jesus, der gjorde, at denne kvinde kunne se bort fra alt og alle omkring sig og kun fokusere på at være nær Jesus? Var det noget, hun kunne mærke? Noget, hun kunne se? Var der en særlig overbærenhed i hans øjne?
Læs beretningen om Kvinden med olien i Luk. 7, 36-50
